“Gravhøjene har altid talt stærkt til folkets fantasi. Her boede troldfolket, her holdt nisserne og de underjordiske til. Det var kæmpegrave, bygget af vældige mennesker, der i en fjern urtid har levet her i landet”.

Sådan skriver en af Danmarks fornemste arkæologer gennem tiderne – P.V. Glob – år 1942 i en fin lille bog om oldtids-minder, hvor han redegør for omkring 100.000 gravhøje som findes registreret i Nationalmuseets arkiv. Dog er et meget stort antal for længst sløjfet. Således kan vi grave, rense og registrere vore fund rundt om i landskaberne, men hvis der ikke kan skabes en historisk relation til oldsagerne, vil vi nok aldrig få at vide hvilke mennesker, der stod bag og hvor de stammede fra.

Mange af de stammer, der i folkevandringstiden omkring år 200 e.kr. på deres vej drog forbi normannernes land, er som andre folkestammer i historien glemt under tyngden af herskerdynastier, nationale krige og indbyrdes konflikter mellem stammer i grænselandet. Så spørgsmålet er hvordan vi så gør jordens fund nærværende?

Et godt gammelt princip er at spørge “hvor, hvordan og hvorfor” for så at forsøge at finde baggrund og omstændigheder for et historisk forløb ud fra de foreliggende kilder. Nutidens høje arkæologiske aktivitetsniveau giver os periodisk en række nye svar på bosættelser, levevis, gravskik, produktion og handel. Dog mangler vi stadig at finde svar på relationerne til de mennesker der stod bag og deres afstamning.

Dette site anskuer problemstillingen ud fra et analytisk, dokumenteret holistisk perspektiv.

Tilpasset uddrag fra prolog’en i min bog »Vikingetidens konger«.

Med venlig hilsen

5. november 2011, Karsten Krambs