TREKANTEDE GRAVE I SKANDINAVIEN
‘TRIANGULAR GRAVES IN SCANDINAVIA’
‘DREIECKSGRÄBER IN SKANDINAVIEN’
♦
Registreringen og analysearbejdet er nu afsluttet og efterfølgende hypotese er en kort præliminær indføring.
De trekantede grave opfattes af flere som relateret til en familie eller et hushold. Sammenholdes dette synspunkt med fakta omkring summen af de triangulære grave (med lige sider) i Uppland og Södermanland, kan udviklingen i befolkningstallet tilbagedateres til et muligt ankomsttidspunkt – ca. år 200 f.kr. – for det oprindelige stammefolk.
Jernalderen i tiden omkring Kristi fødsel var særdeles gunstig, hvor bl.a. klimaet og forbedringer i landbruget skabte gode levevilkår, der afspejles i længere levetid og større gennemsnitshøjde for både mænd og kvinder. Befolkningstallet øgedes væsentligt de følgende sekler, hvilket igen kan aflæses af antallet af de efterfølgende trekantede grave (med indbuede sider). Den nærmest eksplosive udvikling af befolkningstallet medførte en spredning af folket, først mod sydøst og efterfølgende mod øst og nordpå.
Hypotesen understøttes af fakta, hvor forskningen konstaterer en stor forøgelse i Uppland og Östergötland af nye bosættelser i tiden omkring Kristi fødsel samt ændringer i landbrug og kvæghold. Samstemmende sker denne udvikling i det sydvestlige Norge omkring år 200 e.kr. Der er et stort sammenfald mellem nye bosættelser og gravfelter med trekantede grave.
I samme periode dominerede et andet stammefolk i Himlingsøje på Stevns og Gudme på Fyn. Denne alliance udviklede sig over tid med en udstrækning fra kyststrækningerne i Skåne og en stor del af det østlige Jylland og Nordjylland.
Mulighederne for Uppsala-stammens yderligere ekspansion var dermed begrænsede uden at gribe til våben. Gennem studier af våben nedlagt i offermoser konkluderes at en større træfning mellem folk fra Sydnorge og Sydvestsverige var rettet mod Jylland og Fyn perioden 200-250 e.kr. En anden – og måske mere heldig træfning – fandt sted ca. 400 e.kr. og på det tidspunkt bosatte de angribende stammer sig i Lindholm Høje i Thy – og muligvis i Djursland.
Uppsala-stammen ekspanderede fra 200-tallet videre mod syd i de svenske landskaber mod Skåne.
En fyldig publikation forventes færdig i løbet af 2012.
♦
Kommende artikler:
- Oprindelse – og udbredelse – af trekantede grave
- Jernalderens stammeforbund i Skandinavien

Indlæg (RSS)