Lidt af hvert

Hvem lå i gravene i Jelling?

Det mest kontroversielle gravmonument der findes i Danmark – er uden tvivl Jellingmo-numentet, der de senere år har overrasket ved sit omfang. Dog er der stadig ikke fundet frem til en plausibel forklaring på, hvilke personer der ligger begravet i både høj og kirke, selvom historikere gennem tiden har udpeget det fundne skelet som værende kong Gorms.

Fund fra gravkammeret i Nordhøjen –

De fundne dele af gravgodset viste et meget fornemt udstyr med flere dele af forskellige møbler, blandt andet rigt profilerede vanger af egetræ fra en båre eller seng. Andre dele giver en formodning om kister eller skrin i gravkammeret. Der er fundet fjer og dun fra lappedykkere fra fyldet i en pude eller hynde og dele af purpurfarvet silkestof. Hertil blev der fundet flere brudstykker af billedskærerarbejder, der var malet på begge sider i far-verne rød, gul, sort og formodentligt hvid. Særligt skal fremhæves et lille bæger – i Jel-lingstil – af sølv samt flere fragmenter af andre guld- og sølvsmedearbejder.

Fjer og dun tyder på, at den begravede person har ligget på et leje af puder eller dyner. Det purpurfarvede silkestof viser, at personen muligvis havde været iklædt en byzan-tinsk silkekaftan.

Fund fra gravkammeret under Jelling Kirke –

Foran koret i den nuværende kirke har man fundet en kammergrav under gulvet i kirken. Dette gravkammer var 3,30 meter langt og 2 meter bredt og har været omkring 1 meter højt. Vægge, gulv og loft var af træ. I graven fandt man resterne af en midaldrende mand, omkring 173 cm høj. Knoglerne lå ikke i anatomisk orden, men var tilfældigt spredt i gra-ven. Blandt skelettets forskellige dele fandt man omkring 400 små fragmenter af tynde, snoede guldtråde, der må stamme fra et stykke guldindvævet stof. I graven lå to sølvsmykker, der har siddet i en rem (et bælte). Smykkerne var forgyldte og med indlagt niello. Begge havde fornemt udførte dyrehoveder i Jellingstil. Disse to smykker fra gravkammeret i kirken er stilistisk så nært beslægtet med det lille sølvbæger fra gravkammeret i Nordhøjen, at de må være stort set samtidige.

400 fragmenter af guldtråde fra et stykke guldindvævet stof peger igen på at personen var iklædt en byzantinsk silkekaftan med guldindvævede tråde. Bæltet fortæller at det hørte til personens dragt og var en del af hans renommé. Besynderligt er det, at skelettet er fragmenteret?

Trækkes der en parallel til Ladby-skibsgraven dateret til perioden 900-925, blev den gravsatte person her efterfølgende igen – og med vilje – fjernet fra graven. Hullet i højen viste, at man var klar over hvor personen lå i skibet. Ud fra fundene i denne grav fortæller arkæologerne, at ”den døde har været iført en fint guldbroderet byzantinsk silkekaftan, som kendes fra vikingehoffet i Kiev. Rester af pelsværk, fjer og dun antyder, at han har ligget blødt på et leje af puder eller dyner”.

– o –

De omtalte guldindvævede tråde fra kammeret i Jelling Kirke er interessante. De spinkle og snoede guldtråde i stoffet er meget sarte og hvis Gorm er blevet flyttet fra højen over til kirken, ville flytningen op gennem hullet i kammeret givetvis have efterladt fragmenter af guld? Et andet interessant issue er skelettet. Hvis Gorm – efter relativt kort tid – er flyttet til kirken, så burde korpus endnu være intakt? Begge gravkamre i Jelling er fornemt beklædt med træ og ser vi specifikt på udviklingen af kammergrave i Midt- og Nordjylland spreder denne gravform sig fra omkring 920’erne. Et eksempel på en kirke med yderligere en kammergrav under kirken, er Hørning Kirke i Midtjylland dateret til omkring år 950. Hørning Kirke er efterfølgende bygget på et område, hvor en gravhøj blev fjernet. Jelling stilart opstod i første halvdel af 10.årh. og forsvandt før år 1000.

Jeg forsøger ikke selv at besvare spørgsmålene men usikkerheden understøtter i store træk en teori om, at vi måske står overfor to forskellige grave. Hvorfor den gravlagte person i Ladby-graven og i Jelling-Nordhøj efterfølgende blev fjernet, bliver nok aldrig opklaret.

Jelling monumentet

Kronologi ifølge Steen Hvass og Nationalmuseet.

I perioden 940-955 satte Gorm den lille runesten over Thyra. Det er svært at forestille sig, at denne mindesten stod helt alene på en mark i Jelling i denne periode af vikingetiden? Der må have været en anden form for markering af denne helligdom. Eventuelt igang-værende.

I midten af det 10. årh. opførtes en mindre jordhøj, hvori det store gravkammer lå. Denne indre høj har haft en diameter på cirka 20 meter og været omkring 4 meter høj. Starten på Nordhøjen. Højen omkring selve trækammeret var dækket af et jordlag og et massivt lag af større sten, hvor der også fandtes bevarede træstolper. En af disse stolper har kunnet dendrokronologisk dateres og viser, at det dækkende stenlag hen over gravkammeret var opført i vinterhalvåret 958/959. Dateringen er formodentligt også tidspunktet for selve begravelsen. Mærkeligt nok er der ikke fundet rester af sten fra skibssætningen under denne høj så det må antages, at den 370 m lange skibssætning i denne periode muligvis var under opbygning.

Hen over denne mindre jordhøjs ’stenkappe’ bygges som et samlet anlægsarbejde herefter hele højen til den færdige størrelse, som den nogenlunde har i dag, med en diameter på 62 meter og en højde på 8 meter. I Nordhøjen fandt man i 1861 en større egestamme med to forgreninger, der på fundtidspunktet blev kaldt en stenslæde. Egestammen blev fundet omkring 1 meter over stenlaget i fyldet til den store høj. Stammen er dendrokronologisk dateret til vinterhalvåret 964/965 og viser, at Nordhøjen var under opførelse på dette tidspunkt.

I perioden 964/965/966 færdigøres Nordhøjen og Sydhøjen er under opførelse fra midt i perioden. Under Sydhøjen stod – på den oprindelige mark – en række sten fra skibssæt-ningen med bevaret mos- og lavbevoksning, som viser, at stensætningen har stået frit et stykke tid, før man opførte Sydhøjen. Forskellige stykker træ fra gravhøjen er blevet dendrokronologisk dateret og viser, at højen var under opførelse i årene omkring eller efter år 965.

Den store Jelling-sten er dateret af Nationalmuseet til 965-970.

Dendrokronologiske dateringer af stolper fra palisaden i Jelling viser, at palisadekom-plekset sandsynligvis er fra året 968.

Nordhøjen og gravkammeret fik allerede i vikingetiden besøg. Et lys af bivoks blev efter-ladt og lyset er efterfølgende dateret til perioden 970-1015 e.Kr.

Timeline over gennemsnitshøjden

Gennemsnitshøjde_b

Gennemsnitshøjden for mænd og kvinder ud fra skeletfund i Danmark fra ældre jernalder til nutid.

Jernalderen i tiden omkring Kristi fødsel var særdeles gunstig, hvor bl.a. klimaet og forbedringer i både landbrug og kvæghold skabte gode levevilkår, der afspejles i længere levetid og større gennemsnitshøjde for både mænd og kvinder. En analyse fra 1984 af skeletter fra jernalderen og vikingetid viser, at mændenes højde varierer fra 163 cm til 181 cm og kvindernes fra 149 cm til 167 cm. Gennemsnitshøjden for mænd var 172,6 cm og for kvinder 158,1 cm. En nyere analyse fra 1993 og vikingetid viser tallene til 171 cm for mænd og 158 cm for kvinder.

I en anden undersøgelse fra Langeland og ligeledes vikingetid, er gennemsnitsalderen beregnet til 42 år for mænd og 37 år for kvinder. Af undersøgelsernes resultater kan konstateres at livsbetingelserne i jernalderen har været ekstremt gunstige, hvor rigelig ernæring og sund kost har påvirket både vækst og levealder.